Se, der var jo en gang, der manglede no´ed

og det havde trappemanden snart forstå´ed.

Vi skal bruge en trappe, se det mægtige hul,

Ja, det kan jeg se, endda fra gulv og til gulv.

Han målte og lavede en hurtig skitsetegning,

og ville endda lave inddækning, helt uden beregning.

Snart gik han hjem for at arbejde på sagen

erfaring havde han nok af ja, en del år på bagen.

Han lagde den store plade på bordets top,

for nu skulle trappen snøres op.

Med tommestok og vinkel og en blyant med stift,

blev der streget op og skrevet med skønneste skrift.

Alle mål kom til at stå,

jo, trappemanden kunne man stole på.

Skulle den nu have en håndliste der var krum,

hvorfor ikke, han var jo ikke så dum.

Se, nu skulle han bruge en vange,

og trappen tænkte: Ta´én af de lange,

for jeg vil helt til toppen gå,

så alle kan til første salen nå.

Endnu engang blev der målt og streget

uhh, den bliver det skønneste man har ejet.

En vild maskine skulle udfræsninger lave

og det var én, der i træ kunne gnave.

En hel række huller ca. 12 mm. dybe,

Nå, nå tænkte trappen, jeg er en standard-type.

En næse så den kan hænge på kanten, bare et lille snit

det er ikke af det saven bliver slidt.

Trappen har nu den rette facon,

bliver der mon plads til en lille balkon?

Nu var de to lange vanger klar til lak,

helst den hvide, bad trappen, men ak.

Nu skulle den have det første lag,

og den følte absolut intet velbehag.

Den frøs, så træet rejste sig

Trappen tænkte nej, nej, det er slet ikke mig.

Den skulle ligge og tørre

og der var nok at gøre.

Den måtte ligge helt stille i maler-rummet,

hvor der ellers blev suget og brummet.

Den måtte vente, ja helt til næste dag,

med at få det virkelige glatte lag.

Den følte sig skøn, nu klædt i hvidt

men trappemanden havde ve´ Gud også slidt.

Den var så blank, at man kunne spejle sig deri

og det var noget trappen kunne li´.

På det fineste pergament blev trinnene nu sirligt tegnet

ja, her er bagepapir nu også velegnet.

Trappen kunne vælge mellem alle træsorter

på alsidigheden det slet ikke skorter

Skal det være bøg eller eg,

tænkte trappen, vi får se.

Der blev målt på kryds og tværs

og savet med  klingen fra den stationærs.

Nu kom de på afretteren og fik det lige snit

og det havde trappemanden prøvet så tit.

Igennem høvlen blev de lige tykke,

jo, trappemanden vidste nok hvordan man en trappe sku´ bygge.

På den lange båndpudser blev de nu lagt op,

den kunne man stoppe, blot ved at hive i en strop.

Her blev de fine og glatte,

men var dog stadig en anelse matte.

Nu gik turen til en oliekabine,

og her blev de for alvor fine.

Med svamp og bløde hænders strøg,

blev kvaliteten virkelig høj.

Ikke en vindrids eller kutterslag,

den slags hører ikke til under trappemandens tag.

Trinnene skulle tørre i mindst et døgn,

nu ventede trappen igen, nej det er da løgn.

Der stod de på rad og række

lige som om de skulle trække.

Nu blev de endelig mellempudset,

jo, om trinnene blev der rigtig nusset.

Håndlisten, den lange med nøglehulsprofil

se, det var virkelig flot trappe- stil.

Den skulle også have olie og blive glat og fin,

og balustre i det vandrette, der var mindst to dusin.

Balustrene havde også gennemgået en større proces,

og det var lige før trappemanden fik stress.

De skulle have ”grunder”,

og det er jo dér det hele bunder.

Og siden op i den grønne drejebænk

der blev brugt flere minutter, ja tænk.

De bølgende kurver og den runde kugle

var der i hvert fald ingen grund til at skjule.

Alle dele var nu færdiggjort,

den var som skabt til noget stort,

tænkte trappen og var glad,

men stadig var den jo skilt ad.

Så skulle den samles og lå på to bukke,

den syntes selv dens vanger var smukke.

Som to hvide vinger, havde trappemanden sagt

kort før han dem på bukken havde lagt.

Han tog en lille stift og trappen tænkte: Nej ikke søm

min bagvange er lidt øm.

Tag en skrue og få trinnene på plads

brug en skruemaskine og giv den gas.

Nu var den samlet og var godt tilfreds

tænkte, en stigning og to grunde er ca. 63.

På mig kan man så mægtigt gå,

tænkte trappen mens den så

at den også havde fået stødtrin på.

Se, nu skulle trappen monteres

og ud på adressen leveres.

Den kom ud i bilen med sikkerhedssele,

ja, den store hvide bil havde jo det hele.

Her skulle den ligge en kortere stund,

har han nu husket en liste til bund.

Flot kom den ud af bilen på en ”hund”

den vejede jo også næsten 200 pund.

Den blev sat op i hullet, den var lige i øjet

trappen knirkede lidt men var ganske fornøjet.

Det ville trappemanden nu lige ordre med en kile,

der var absolut ingen tid til hvile.

Se, nu fik trappen sin fine balustrade,

så smukt, at den var nær ved at græde.

Den passede så fint til den filsede mur,

bare han ikke ridser den, så mureren bliver sur.

Trappemanden lagde nu masonit som stand-in

på de smukke glatte trin.

Den skulle jo gerne være flot i mange år,

så giv den de bedste vilkår.

Begynder den at se ud som om den er slidt,

er det såmænd oftest bare lidt skidt.

Giv den noget trip og lidt trap

og straks er den som ny, man tror det knap.

Nu måtte trappemanden forlade stedet

men hele rummet var også reddet.

Trappen knejste med vanger i sky,

den var jo også ganske ny.

Der var ingen grund, sagde trappemanden, til at græde,

det er jo på masonitten man skal træde.

Pil det af når I flytter ind,

Pyh så, nu fik trappen ro i sit sind.

Troede jo at den skulle beholde det på,

så man slet ikke egetræet så.

Trappen var stolt

og glad for at malingen holdt.

Nu skulle trappemanden hjem til værkstedet,

tiden var endnu engang skredet.

Han havde jo travlt med mange ting

ja, trapper med halve og hele sving.

Når håndværket i dygtighed bunder

vil der altid være kunder.