Handels- og leveringsbetingelser

Trappemandens oplysninger:

Trappemanden ApS

Slangerupvej 5, Strø
3550 Slangerup
Danmark

jens@trappemanden.dk

+45 31 12 78 06

CVR NR.: 29201188

Ordrebekræftelsen er bindende. Ved fortrydelse af ordre påregnes udgifter for forarbejde såsom opmåling og tegninger.

Montering

Trappehullet skal være etableret korrekt, når montering af trappe finder sted. Hvis ikke andet aftalt, skal gammel trappe være fjernet. Mål skal stemme overens med tegning.

Ved manglende færdiggørelse af trappemontering pga. ufærdigt hul, vil der blive ekstraomkostninger for timer
og kørsel. Ved overgang fra udtrin til flydende gulv på overetagen, kan forekomme en niveauforskel. Ved trin 1 (bunden af trappen) kan der ligeledes forekomme en difference i stigning i forhold til tilpasning ved gulv.

Ved montering af trappe og tilpasning af denne, kan der forekomme afstand mellem vange og væg. Denne afstand kan evt. dækkes med vangeliste eller fuge – dette er ikke omfattet Trappemandens arbejde.

Leverandøren/Trappemanden kan ikke gøres ansvarlig for skader på skjulte installationer, hvis ikke køber udtrykkeligt og skriftligt har gjort opmærksom på installationerne, før påbegyndelse af montering.

Alle trapper leveres med dæk-knapper på skruehuller.

Hvis bagsiden af trappen er synlig, forsynes skruehuller i stødtrin og vange med selvklæbende afdækning.

Er der masonit-afdækning på trin fastgjort med malertape, gør vi opmærksom på, at dette ikke bør sidde på
trinene længere end 3 uger, da tapen kan efterlade genstridige limrester.

Hvis vægge ikke er opstillet inden montering af trappe, er det kundens eget ansvar, at fastgøre vanger til
vægge.

Maling

Vi kan tilbyde yderligere 2 produkter mht. spartling og maling af færdigopsat trappe.


1) Vi spartler og maler færdig. Der vil opstå en lille struktur forskel, idet vi sprøjtemaler på værkstedet og rullemaler hos kunden. Det indebærer også, at vi må komme flere gange hos kunden pga. tørretid. Hvis bagsiden af trappen er synlig, forsynes skruehuller i vange med selvklæbende afdækning.


2) Vi spartler vanger, overgang fra hovedstykke til vange og stolper første gang og kunden spartler de følgende gange og maler selv færdig. Hvis stødtrinsskruer ikke skal være synlige, spartler vi også dem én gang. Vi leverer færdigmaling.

 

Vi anbefaler at der spartles yderligere 2 gange og efterfølgende grundes på spartlede steder. Til sidst færdig
maling.

Hvis bagsiden af trappen er synlig, forsynes skruehuller i vange med selvklæbende afdækning.

Tegninger

Tegningerne vil være vejledende. Ikke alt på tegningerne er med i bestillingen.( Eksempelvis et gelænder, lister omkring trappehul eller fugning langs vægge).

De bestilte varer/trappetilbehør vil stå anført i beskrivelsen. Står de ikke i beskrivelsen, men er med på tegningen, er det beskrivelsen, der gælder.

Betaling

Beløbet skal indbetales på et konto nummer, som oplyses på ordrebekræftelsen, i Danske Bank Hillerød.
Beløbet indbetales dog senest 3 uger før montering og mærkes med Deres navn eller sags nr.